Dette er en opskrift på glutenfrit grovbrød, der fungerer 100% ligesom almindeligt rugbrød. Er derfor oplagt til madpakken og rigtig dejlig at have til julie- og påskefrokosten, hvor sild ellers er rimelig tamt!
Der er ikke særlig meget arbejde i selve opskriften, men pga. trækketid, hævetid og bagetid skal man afsætte 3-4 timer i alt fra start til slut.
Når brødet er bagt, plejer jeg at skære det hele i skiver (det smuldrer ikke) og så fryse 2/3 af det ved at lægge lægge madpapir mellem skiverne, inden de kommes i fryseposer. På den måde er de også nemme at tage op til madpakken.
Ingredienser:
6 dl vand (4+1+1)
75 g hørfrø
10 svesker
50 g gær
1 stor tsk. honning
3 tsk. havsalt
150 g fuldkornsrismel
150 g hirseflager
100 g majsmel
100 g boghvedegryn
50 g solsikkekerner, græskarkerner (evt. flere)
Sådan gør du:
Hørfrøene lægges i en skål og overhældes med 4 dl kogende vand. Trækker derefter i 1 time.
Sveskerne blendes med 1 dl vand.
Opløs gæren i en skål i 1 dl vand sammen med salt og honning. Tilsæt derefter sveskeblanding og resten af ingredienserne.
Blandes godt sammen. Konsistensen virker en lille smule tør, men det gør ikke noget. Jo mere man rører, jo mere svampet bliver den.
Læg bagepapir i en franskbrødsform og hæld dejen i. Evt. overskydende dej plejer jeg at hælde i muffinsforme.
Lad brødet hæve i 1 time.
Bages derefter i 1 time og 15 minutter ved 175 grader varm luft.
The post Glutenfrit »rugbrød« med boghvede appeared first on FriMad.dk - glutenfri & laktosefri opskrifter.